Himachal Pradesh og Diwali del 1.

Se fede bjergbilleder og andet paa: http://picasaweb.google.com/olesen.christian8/HimachalPradesh#


Denne stat i Indien ligger i himalayabjergene. Fra forbjergene, et jungleomraade med masser af dyr og insekter, krybdyr m.m, straekker det sig videre op i bjergene og op i det hoejalpine omraade I 5000m. hoejde, indtil det rammer graensen til Tibet .

Tove og jeg blev inviteret op til Meena (laerer paa skolen) og hendes mands familie. De bor i en lille landsby I 1500 meters hoejde.
Anledningen var indernes nytaarsfest “Diwali”, hvor alle elever har fri i 10 dage. Laererne kun I 3 dage. Det var rigtig laekkert at komme lidt vaek fra varmen og det hektiske liv i Jalandhar. Saa mandag eftermiddag tog vi afsted i bil. 4 personer og deres 18 maaneder gamle datter, Thya.
Landskabet er ret fladt I Punjab. Men efter 1 times tid, begyndte bjergene og hoejene at dukke op. Snart koerte vi I haesblaesende fart op igennem de snaevre veje. Baade Tove og jeg fik det ene koerechok efter det andet. Vejene er meget smaa og meget buktede. Men det gik fint. Der er masser af aber i dettte omraade og de er fraekke. Vi stoppede ved en lille cafe i bjergene (de er overalt), og her havde jeg lejlighed til at stifte personligt bekendskab med en af dem, idet en abe proevede at stjaele fra min lomme – det kalder man vist naerkontakt.

Fire timer senere naede vi til en lille landsby. Her bor Meenas mands familie. De har en lille gaard, omgivet af vildt og utroligt groent landskab, med 10 meter hoeje bambus, paa den ene side, og rismarker og tehaver til den anden. Det var meget moerkt da vi ankom, saa vi saa ikke, at vi var omgivet af sneklaedte bjerge, foer naeste dag. Det er noget af en udsigt at vaagne op til.

I huset foregaar madlavning og spisning paa gulvet – som ioevrigt er meget renere end det lyder. vi fik ”mutton”, hvilket er en premiere for mig. Jeg har aldrig spist ged foer – men det smagte helt okay. (Jeg tror alting smager godt, hvis det bliver lavet med en af deres saucer – indisk mad er i det hele taget overdrevet laekkert).

Vi moedte familien og her er der en bestemt ceremony, hvor Meena og Suzy (hendes mand) roerte foraeldrenes foedder, som et tegn paa respekt. Efter lidt snak, gik vi seng – vi var godt traette, efter en lang dag. Vi have de forinden vaeret paa arbejde hele dagen (det foregaar fra 7:30 – 15:30. Mandag til loerdag).

Jeg kunne hoere en masse dyr ude i natten, saa det tog lidt tid at falde i soevn. Suzy havde fortalt at der nogle gange kom leoparder ned fra bjergene og flakkede onkring i landsbyerne. Heldigvis var jeg godt beskyttet af en fuldvoksen bamse i form af en kaempe plystiger.

Der er saa stille oppe i bjergene og det var rigtig dejligt efter den larm og tumult der er i de indiske byer. Om dagen er det trafikken og om natten er det templerne. Vi bor lige ved siden af en Gurdwara. Det er et sikh tempel. I disse ioevrigt meget smukke og rene templer har man, som i muslimske lande, for vane at synge ud over byen flere gange om dagen (og natten). Det er utrolig smukt at hoere paa om eftermiddagen. Men det er knap saa fedt om natten. De begynder kl. 4 om morgenen og bliver ved i mindst en time. Saa fra kl. 4 af, er det ikke den store soevn man faar.

Vi startede dagen med, at et par stykker af os gik ned til floden for en morgendukkert i det kolde vand. Og koldt var lige hvad det var. Vandet stammer fra gjetschere hoejt oppe i bjergene og loeber saa ned gennem gennem dalene, til det naar ganges floden.
Senere paa dagen var vi rundt og se paa hindu templer og vi saa et der stammede fra foer aar 0. Det var rigtig flot, for det laa oppe paa en bakketop. Bagefter var vi rundt og se forskellige steder i byen Palampur. Om aftenen var vi hjemme i landsbyen hvor der var diwali fest. Det bestaar blandt andet af at fyre fyrvaerkeri af. Paa den knapt saa sikre maade. Men en super fed oplevelse og helt vildt sjovt.
Inderne har en fantastisk sans for humor og griner hele tiden. Det er rigtig rart og de er utrolig nemme at snakke med. Hvis man ikke forstaar hinanden saa griner man bare og prover at snakke om noget andet – hvor svaert kan det vaere.
Aftensmaden bestod igen af ged med ris og broed til. Endnu en god nats soevn i den stille natur.

Naeste dag besoegte vi Meenas soester i Dharamsala. Bagefter tog de andre hjem, mens jeg skulle fortsaette til Manali, som ligger meget laengere oppe i bjergene. Omkring 150 km fra graensen til Tibet. En ti timer lang bustur med lokaltrafik ventede forude.
Mere om det eventyr naeste gang.

Opgaver:
1. Hvad er Dharamsala kendt for?
2. Hvor hoejt ligger det?
3. Hvis du skulle vise dit lokalomraade frem for en inder – hvad ville du saa vise og hvorfor?
4. Hvem startede sikh religionen, hvornaar og hvorfor?
5. Find Palampur paa et kort, paa nettet og naevn et par byer, der ligger omkring den.
6. Find en forklaring paa hvorfor hinduerne holder diwali?
7. Hvorfor kaldes diwali ogsaa for lysenes fest?